Om Brinck

Chr. Brinck & Søn

Kært barn har som bekendt mange navne. Det gælder også hos os; Chr. Brinck, Brinck, Brinck & Søn. Vi er en erfaren virksomhed med mere end 50 år i branchen. Det medfører naturlige ændringer i takt med, at virksomheden har udviklet sig. Vi startede tilbage i 1965, da Christian Brinck grundlagde virksomheden i Esbjerg. Siden dengang har vi været lokalt forankret i byen, og det er noget vi mener har betydning. Vi støtter de lokale foreninger og er stolte af, at være en synlig virksomhed i hele kommunen, både som sponsorer men også i det lokale bybillede når vi udfører vores opgaver.

Syv fag under samme tag

Hos Brinck kan vi mange ting og det er vi stolte af. Vi har syv fag under det samme tag. Vi kalder dem vores syv arbejdsområder, men vi udfører mange opgaver, hvor flere fagområder kommer i spil. Vores medarbejdere er yderst alsidige og gode til at trække på hinandens ekspertiser. Derfor anser vi det for en enorm styrke, at vi har alle faglighederne samlet under samme tag. Det gør det også lettere for dig som kunde, at få hjælp af os. Vælger du Brinck som din entreprenør, så behøver du ikke finde andre samarbejdspartnere. Vi står for Fag-, Hoved- og Totalentreprisen.

Vi tror på mennesker

Hos Brinck er lokalt og socialt ansvar vigtigt. Vi engagerer os i vores nærområde, som vi gennem vores projekter er med til at vedligeholde og forbedre. Vi tager samfundsansvar, så når vi mangler arbejdskraft søger vi altid lokale kræfter først. Hos Brinck er vi ikke bange for at vise tillid til andre mennesker og give dem en ekstra chance. Derfor har vi også kørt flere projekter, hvor vi har hjulpet med at få tidligere kriminelle i arbejde efter de har udstået deres straf. Du har måske hørt om nogle af vores lokale byprojekter, hvor vi har ansat ledige fra det nogle kalder belastede kvarterer. Det har vi gjort, fordi vi tror på, at giver man folk en ærlig chance, så betaler de tilliden tilbage med godt arbejde.

Hos Brinck tror vi på mennesker. Det synes vi ikke, der er noget revolutionerende over - men det er noget, som vi er stolte af.

 

Vi gør det, andre kun taler om

”Hos Brinck gør vi det, andre kun taler om. Det er så lidt, der nogle gange skal til for at hjælpe et menneske videre. Det koster ikke alverden økonomisk, du skal bare ville det og være parat til at investere lidt energi. Du skal tro på det bedste i folk og det gør vi hos Brinck"

- Thomas Thomsen,
  Entreprenør, Brinck

 

Læs blandt andet om vores projekt på Stengårdsvej her.

Bliv kontaktet

 

Vi støtter

Kontakt os

Chr. Brinck & Søn ApS

  • +45 75 15 21 77
  • info@chrbrinck.dk
  • Brolæggervej 20
    DK-6710 Esbjerg V
  • CVR: 48895611

Find os

Medlem af:

Chr. Brinck & Søn ApS er medlem af Dansk Byggeri